Ida Jeng

De fleste af jer Wordpress-brugere har sikkert allerede downloadet Wordpress for iPhone for 100 år siden, men den ér altså smart, fordi man ikke er bundet til sin kontorstol, men kan blogge fra bogcafeer, parker og biblioteker. Så derfor: Se at få den downloadet.

Jeg lytter til Regina Spektor, som i Consequence of sounds, synger: “What if one of these days your heart will just stop ticking and they sort of just don’t find you till your cubicle is reeking?”.

Hun synger om en cubicle – en påmindelse om, at jeg om en lille uges tid skal tilbage til Den Blå Trædemølle i New York. Tilbage til FN. Her sidder de fleste af os i en såkaldt cubicle, en lille firkant af spånplader, som giver fornemmelsen af privatliv. Sådan ser mange arbejdspladser ud i USA, og en cubicle er ofte beige-farvet. Det har fået mig til at tænke på cubicle-litteratur. At sidde i en beige-farvet firkant 45+ timer om ugen er så særlig en oplevelse, at det kvalificerer til sin helt egen litterære genre, hvis du spørger mig. Mine favoritter er:

• I was told there’d be cake af Sloan Crosley (en samling af vittige newyorker-fortællinger, bl.a. om det første job på et kontor)
• Then we came to the end af Joshua Ferris (endnu en selvironisk fortælling om et reklamebureau i Chicago).
• Andre bud?