Nu har jeg så prøvet at blogge for Politiken et lille halvt års tid og damn!, hvor er det skægt. Jeg føler mig faktisk lidt heldig på dén der Paul Austerske tilfældige, serendipity-måde, hvor jeg siger til mig selv foran skærmen, “at det bare er noget vi leger”. Ja, det er svært at passe ind ved siden af mit job-job, speciale-sumpen, et kulsejlet bogprojekt og det kaos, jeg kalder mit liv. Og ja, læserne er bitchy af og til… Men at få lov at skrive, lege med ord, tage fejl, prøve igen, læse bøger og snakke med læsere, er helt godt. Jeg er i blog-himlen…
Og så alligevel…
Efter et halvt år som betalt blogger savner jeg sgu’ min lille parentes, min lille navnepillerblog, hvor man kan være særdeles politisk ukorrekt, ufokuseret og humoristisk på andres bekostninger. Hvor intet er for småt til at blive taget op. Det bliver sgu’ hurtigt så vigtigt det hele, når man skriver for en alvorlig og fin avis (men måske er det bare mig?). Sagt på en anden måde med Kurt Thorsen som inspiration: “Her har I mig tilbage!” Og med “I” menes nok primært mormor, mor og søstre, men alligevel… “Så længe vi kan skrive, er vi i live”, sagde hun og vendte tilbage til sin kvasistats-lignende, dødserklærede beta-blog.
Jeg har brug for Politiken, men også for dét, der ikke giver mening. Hermed et forsøg på at babbe bloggen op fra slap.
2 kommentarer indtil nu ↓
1 kim // 26 aug, 2008 kl . 4:59 pm
Der er nok en der har studeret Respekts seneste CD-titel
Det er godt at se at du giver den et shot igen på IdaJeng.com fordi det ER altså vigtigt at have et rum, hvor man kan give den gas – uden smålig skelen til brands, redaktionelle retningslinier og gnavne kommentatorer.
Blogging skal være lystdrevet og sjovt i længden – ellers spiller det ikke.
Kim
2 B. Cannonball // 26 aug, 2008 kl . 8:35 pm
Jeg håber dit forsøg på at “babbe” bloggen op vil gå godt(hvis man ikke har haft sin gænge i nordjylland, er jeg ikke så sikker på at man ved hvad at “babbe” er for noget(en anden stavemåde er bappe). Da din blog er national, kunne du måske forsøge dig med mindre slang, for at gøre det mere forståeligt for folk. Forresten synes jeg heller ikke din blog er slap. Jeg synes den er ret spændende. Hilsen Nic-ohh-lay Mommadu Ying
Sig Din mening, smid en kommentar!