I dag udkommer Covers store litteraturspecial, hvor jeg har portrætteret forfatteren Naja Marie Aidt, som bor i New York. Den 23. november er Aidt aktuel med digtsamlingen “Alting Blinker”. Jeg skriver:
“Kan man nulstille sit liv? Forfatteren Naja Marie Aidt er i gang med forsøget, både i privatlivet i Brooklyn, New York, og i sin nye digtsamling Alting blinker. Hun har sagt farvel til det magelige og trygge liv i København som feteret kunster. Og til to af sine fire børn”.
Bonusoplysning: Aidt har lagt flere af sine digte ud på sin hjemmeside. Mit favorit-digt er Bryllup, som starter sådan her:
“engang skulle vores far giftes og det var på rådhuset og bagefter på en restaurant og vi vidste ikke rigtigt hvor vi skulle sidde, stå, gemme os, for vi hørte på en måde ikke rigtigt til ved dette bryllup, vi var på en måde en sær og lidt anstrengende bagage, som vores far havde med sig [...]“.

![Reblog this post [with Zemanta]](http://idajeng.com/wp-content/HLIC/3a82deb746c6bcb4fce73e4bfb394a69.png)